Vælg en side

gmmasters

GM masters 2010

Den 22. august afvikledes den årlige GM-masters turnering i Mensalgård Golfklub. Turneringen er blevet en tradition og er på 4. år sponsoreret af Golf Management, hvor blandt andre Steen Tinning er medejer, og som er baneejere hos os og i Bennicksgård i Sønderjylland, samt har andre interessante projekter rundt i landet. Turneringen var en gunstart og blev ledet/serviceret af Golf Managements søde sekretær Tuula Undall, som roste vor hyggelige klub og udleverede de fine præmier.

Vejrguderne havde varslet regn og vind, men regnen udeblev og vinden var ikke slem, selv om den satte præg på scoren, og turneringen afvikledes som sædvanligt i godt humør.

Der var lidt ventetid på banen, hvilket kan ske når vi er mange spillere, og der er desværre stadig nogle der leder lidt rigeligt uden at lukke igennem.

Den glade vinder i A-rækken blev Ivan Hansen. Ivan vandt B-rækken ved sidste turnering. Det kører rigtig fint for ham. Nr. 2 blev Peter Jensen og det er godt gået på vores lille bane, når man har så lavt et handicap (5,1), nr. 3 blev Niels Rasmussen også rigtig flot.

I B-rækken løb Judith Sabinsky for første gang med en førstepræmie, og mærkede det løft det giver, når ens anstrengelser bærer frugt. Nr. 2 blev Ulla Røntved som også har vist stabilitet og nr. 3 blev John Christensen. Gunnar Espensen slog det længste drive på hul 9 og undertegnede vandt nærmest flaget på hul 10, hvilket var en trøst for min sidsteplads i A-rækken. En særlig præmie fik Kim Bours for sin evne til at få bolden til at ligge bag ved tee’en efter udslaget. Efter at Tuula havde overrakt de fine præmier, var der fællesspisning og det var rigtig hyggeligt. Vi ses til 1. runde i klubmesterskabet den 5. september, hvor tilskuere også er velkomne.

 

 

Mensalgård Golfklub

DGU Klub nr. 136

Strandvej 25, Gudmindrup
4573 Højby
Tlf: 59 64 24 00