Kære medlemmer, så er sæsonen kommet i gang efter den lange vinter, banen er fin og vi har haft nogle gode turneringer.
Den 14. marts hejste vi flaget for en ny sæson i vor hyggelige golfklub. På grund af den hårde vinter, vidste vi godt at banen ikke var brugbar til de 9 huller, vi plejer at gå sådan en dag, men mødes skulle vi da alligevel. Det var smukt solskin og der mødte mere end 40 medlemmer op og drak kaffe og spiste wienerbrød og fik sig en god sludder. Åbningsmatchen blev spillet den 11. april, det var en ikke handicapregulerende flagmatch, hvor man satte flaget, når de tildelte slag var brugt. Turneringen blev afviklet i godt humør trods en bidende kulde og vand på banen, der var ikke en egentlig sponsor denne gang, men klubben købte præmierne i shoppen, der sponserede ved at give en fin rabat på præmierne. Desuden mødte Jan Sabro op med nogle præmier (tak for det), så bedste dame og herre også kunne få, ligesom de 7 bedste og den sidste, samt lidt klappræmier til sidst. Der var planlagt præmier til de 6 første, men turneringslederen lavede en (sjælden) fejl, så Johnny Kaj var ved at blive snydt for sin 5. plads, så vi måtte i shoppen og købe en præmie mere. Vinder blev Niels Rasmussen, nr. 2 blev Kurt Kristensen, nr. 3 blev Anders B. Christiansen, nr. 4 blev Finn Poulsen, nr. 5 Johnny Kaj, nr.6 Jan K. Rasmussen og nr. 7 blev Kåre Andersen.
Susanne Anthony slår ud på hul 1.
Endnu et udspil fra hul 1, kan ikke lige se hvem det er.
Spillet er igang.