Vinderne af Starreklinte 2011
Den 7. og 8. maj var det i Mensalgård Golfklub tid til årets 2-dages turnering, hvor lørdagens resultat bestemmer rækkefølgen om søndagen, og det bevirker at man spiller med dem, der er ens nærmeste konkurrenter, hvilket giver mere spænding og nervøsitet. Og det blev ganske spændende men også hyggeligt, som vi har for vane. Sponsor var Friskolen i Starreklinte ved Roskilde, som havde medbragt en imponerende række præmier. Der var foruden præmier til de 4 første i hver række også præmier til tættest flaget og længste drive for både herrer og damer. Der blev trukket et tal, 45, og hvis man havde ramt det antal point på de 2 dage, var der en (trøst)præmie der. Til sidst var der en stribe klappræmier, der udtrækkes blandt alle deltagere, som ikke fik præmie. Vinder i B-rækken blev Ole Andreasen, som fortsat bliver bedre, godt gået. I bedste række vandt Jan Guldberg Frederiksen, som spiller rigtig stabilt trods et i forvejen fint lavt handicap. Stærkt så tidlig på sæsonen. Det var 2 rigtig gode dage med sol og lidt drillevind.
Stig Andersen, sekretær og turneringsleder